Værdier

Kompetence og organisering

Bestyrelsen arbejder strategisk og træffer strategiske afgørelse. Daglige opgaver løses i respektive udvalg og af respektive ressourcepersoner. Dermed ligger væsentlige dele af beslutningskompetencen ligeledes i udvalgene og hos ressourcepersonerne.

Der planlægges 4 årlige bestyrelsesmøder: 

  • 2 strategiske opfølgningsmøder, med deltagelse fra alle udvalg  
  • 2 ordinære bestyrelsesmøder

Værdigrundlag

Danmarks Sportsfiskerforbund

OSF er vedtægtsbestemt tilknyttet Danmarks Sportsfiskerforbund og bakker op om et stærkt forbund som talerør og samlende miljø- og interesseorganisation for lystfiskeriet i Danmark.

Vi er en konstruktiv og aktiv medlemsforening, som løbende sætter udvikling af bilaterale lokale tilbud og fornuftigt forhold imellem forbundsøkonomi og lokaløkonomi på dagsordenen. 

Vandpleje og etik

OSF arbejder aktivt med vandpleje lokalt og skaber fornyede og forbedrede naturlige opvækstbetingelser i flere vandløb. OSF forestår ligeledes mundingsudsætning af havørredsmolt finansieret af fisketegnsmidlerne. Du kan læse mere om Vandplejearbejdet, hvor du er velkommen som deltager her: OSF Vandpleje.

Et kodeks for Havørredfiskeri på Odsherreds Kyster er under udarbejdelse. Kodekset er frivilligt og vejledende og har til hensigt at beskytte vores fælles havørredfiskeri. Det er vores håb, at OSF på den måde kan bidrage til mange gode oplevelser på vores kyster for mange lystfiskere såvel lokale som gæster. Kodekset finder du her: XXXX 

I Lammefjordskanalerne beskytter vi bestanden af Karper og Gedder og har indført catch and release. Regler og vejledning for fiskeriet, kan du finde her: Regler og retningslinjer for fiskeri i Lammefjordskanalerne

Imødekommenhed 

Supplerende foreningens vedtægter som du finder her: Vedtægter er følgende værdier væsentlige i OSF:

• Åbenhed og imødekommenhed er en prioritet. Der tilstræbes hurtig kommunikation og hurtige beslutninger. Medlemmer, som ønsker at iværksætte et initiativ eller har behov for afklaring, skal for daglige opgaver kunne mødes med svar i respektive udvalg. Daglige beslutninger i bestyrelsen træffes af formandskabet (formand og næstformand/kasserer) og ellers af bestyrelsen, som imellem møder kan inddrages og handle pr. mail, Skype eller telefon

• God økonomi er basis, men gode aktiviteter og godt samvær er formålet i OSF

• Bestyrelse kan udstikke retningslinjer, som udbredes i hele foreningen. Bestyrelse træder til side og bakker inkluderende op om projekter, som støtter foreningens virke betinget af, at projektet tilfører egne ressourcer, og uanset om projektet er bestyrelsens eller en gruppe af medlemmers idé

Strategier

Bredde og inddragelse

Vi vil søge at være inddragende og bruge foreningens bredde. Dermed bør alle tilbud være opdateret og tilgængelige. Er der ressourcer og interesse for et område inden for foreningens virke, bakkes det positivt op, om det er inden for P&T, mose, kyst, hav, mede etc., og uanset om det er fisketure, projekter, medlemshvervning eller lign.

Kommunikation

Vi anerkender, at kommunikation i dag er mangfoldig og afgørende for en forenings virke og vil prioritere ressourcer og økonomi her på. 

Piger der fisker

Vi vil søge at lave tiltag, der appellerer til den voksende gruppe af piger, der fisker.

Ungdom

Opstår der ressourcer i OSF, der målrettet vil arbejde med ungdom, bakkes de fuldt op. Ellers vil vi søge at være inddragende og tilbyde partnerskab til andre organisationer fx Ung i Odsherred.