Efter hyggelig morgenmad i klubhuset i dag vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle deltagere en god julefrokost senere og samtidig mindes Louis Bindner.
Vores tidligere formand Luis Bindner er i den forgangne måned gået bort. Mig bekendt blev Louis 83 år. Louis mistede sin hustru for år tilbage og har i forhold til OSF været tilbagetrukket i sine sidste år.
I en tidligere epoke i foreningens historie, var Luis til gengæld en meget væsentlig samlende figur. Louis var formand fra 1992 til 1997 og deltog bl.a. meget aktivt på vinteraftener og i arbejdet med juniorer. Louis var en fin mand i sine mest positive betydning, smilende, venlig og inkluderende. Man kunne også møde Louis på en Sverigestur eller i arbejdet med Lammefjordskanalerne altid omgængelig og rar.
Med de bedste minder – tak for alt.
Torben Petersen