Hej alle.
Her en kort status fra kasseren.
Tak til de mange frivillige som til dagligt hjælper foreningens medlemmer med at komme til forskellige foreningsaktiviteter. Senest har Roland igen været arrangør af turen til det Gule Rev version 2018, og med rettidig omhu, er version 2019 allerede på plads!
Om end Roland meget fint allerede har nævnt det, vil jeg som foreningens kasserer orientere om, at bestyrelsen har besluttet at oprette en mobile pay konto til foreningen. Det er fortsat muligt at benytte foreningens konto, hvis man hellere vil overfører på gammeldags vis.
mobile pay nummeret kan benyttes både ved betaling for fx en fisketur og i baren under makrelfestivallen. Man kan altså benytte nummeret til alle overførsler.
nogle af de hensyn bestyrelsen har lagt til grund for også at benytte mobile pay er:
– ordningen dokumentere automatisk de aktiviteter der har været. Dette sker ikke automatisk fx ved kontant betaling.
– det er let, hurtigt og billigt for alle parter
– det gør hverdagen lettere for blandt andet Tour-arrangørerne, foreningens medlemmer og kasseren
– behovet for kontanter i foreningen bliver mindre
– kan benyttes ved makrelfestivallen
Særligt hensynet til de mange frivillige som lægger en stor indsats i fx at gennemfører en fisketur, har bestyrelsen vægtet højt. Bestyrelsen værdsætter den tid de frivillige lægger i foreningen. Med mobile pay, er det ønsket at gøre det nemmere for fx turlederen såvel som for medlemmerne. Det er nemmelig meget nemmere for turlederen at se betalingerne til en tur via mobile pay end det er at gennemgå kontoen. Dette fordi reglerne for foreningskonti som banken følger, kun giver adgang til at 2 personer kan se foreningens konti. Dette betyder at de mange frivillige skal være i tæt dialog med de 2 personer som kan se foreningens konti, op til et arrangement, når der anvendes overførsler. Med mobile pay, kan turlederen følge med på sin egen mobil telefon løbende.
Bestyrelsen ønsker samtidigt at undersøge hvad andre banker kan tilbyde. Selvfølgelig er renter og gebyrer vigtige at sammenholde med foreningens nuværende løsning, men bestyrelsen finder også at et lokal arrangement bør indgå når der ses på en bankløsning. Derfor kan et bankskifte måske komme på tale. Foreningens nuværende konti kan fortsat benyttes og hvis et bank skifte finder sted, vil dette tydeligt blive annonceret.
Foreningens mobile pay nummer vil være det samme hele tiden.
fortsat god sommer.
Hilsen
Lars Jespersen
kasserer