Indledningsvis vil jeg bakke fuldt op om Michael Heilands meget præcise indlæg her på bloggen.
Det er dybt uansvarligt af en samlet bestyrelse at nedlægge sig selv i utide, og det er dybt uansvarligt ikke at sikre indkaldelse til ex. ord. generalforsamling.
Jeg har fulgt op og talt med Søren fra bestyrelsen, som oplyser følgende:
– Det er tanken, at der snarligt skal indkaldes til ex ord. generalforsamling – men Søren er lidt usikker på hvem, der gør hvad
– Søren deltog ikke selv på bestyrelsesmøde i mandags men valgte at bakke op om den kollektive afgang bl.a. for ikke at sidde tilbage med opgaver og ”aben” selv
Samtidigt med at det er uansvarligt og en meget kaotisk handling, synes jeg også, at det er rigtig ærgerligt. Mange gode ressourcer går tabt i sådan et drama. Bestyrelsen må 100% egenhændigt tage ansvaret for deres beslutning, som også kom for mig som et chok. Jeg hverken kan eller vil tage del i det ansvar. Jeg vil alene forsøge at give en kort baggrund for den del jeg kender til. Det tilstræbes, ikke at blive personlig, ud over hvor det er direkte afgørende for forståelsen af baggrunden.
Igennem de sidste år, har vi oplevet markant tilbagegang i antallet af aktive medlemmer i udvalg og tillidshverv. Det har jeg og andre kraftigt advaret imod til medlemsmøde, generalforsamling og direkte til bestyrelsen. Frygten var, at alt for mange opgaver blev centraliseret på meget få hænder med risiko for at folk brænder ud. Samtidig efterlader det foreningen meget sårbar over for afgang. Historien taler vist for sig selv her.
Flere har fremhævet at miljøet i foreningen har ændret sig. Det er også min opfattelse. Miljøet har i de sidste år været præget af kontrol og meget langsomme bureaukratiske beslutningsgange. Bitte små dagligdags beslutninger er unødvendigt blevet trukket på bestyrelsesniveau. Det har været dræbende for det innovative miljø i foreningen, og dræbende for det motiverende i at arbejde i udvalgene. Vi skal være bevidste om, at vi som forening kun har motivation, og at det skal være sjovt, som vores virkemidler i at få opgaver løst i OSF.
Den uheldige udvikling har jeg både oplevet på egen krop og kunne iagttage konsekvensen af. Jeg har fx personligt oplevet den som modstand og begrænsning på rigtig gode initiativer som onsdagsklubben, hvor klubhuset holdes åbent midt på ugen til møde efter fisketur, og på arbejdsgruppen med støttende ressourcer til udvalg og bestyrelse. Denne uheldige udvikling har jeg set formanden som primær eksponent for – det har jeg kritiseret. I den forbindelse har jeg oplevet, at konflikten er røget helt ud af proportioner med trusler om at gå af, at blive ekskluderet, at foreningsture skal pilles af turprogrammet og lægges i privat regi etc. Samtidigt har jeg oplevet miljøet meget ubehageligt som menigt medlem. Efter at have prøvet at arbejde positivt med fra græsrødderne, støtte op om foreningen med initiativ og ressourcer og at have gjort anskrig flere gange, har jeg på et tidspunkt tabt troen på, at Bjarke er den rigtige formand. Det har jeg ærligt og direkte sagt til Bjarke selv. Jeg har også understreget, at Bjarke er en glimrende turleder, madarrangør til julefrokost etc. Det spiller fint, når han selv er ”in charge”, men ikke når han skal lede og agere formand for en forening.
Bestyrelsen har jeg altid bakket op om. I de tilfælde, hvor Bjarke i affekt er røget ud over kanten og truet med eksklusion etc., burde bestyrelsen have udvist selvjustits og bedt formanden om at opføre sig ordentligt eller at påtage sig en anden rolle. Dette er ikke sket, i stedet har man gentagne gange set igennem fingrene med helt urimelig dårlig opførsel og ingen ting gjort. Det har jeg kritiseret bestyrelsen for.
Dømmekraften på hvor vigtigt det er, at støtte op om de frivillige ressourcer og give plads og støtte på bekostning af at kontrollere, bureaukratisere i atomer og stoppe rigtige gode initiativer, har jeg kritiseret bestyrelsen for. Samtidig har jeg rost og holdt adskilt, at Carsten er en glimrende kasserer, at Peter er en glimrende webmaster, at Søren en glimrende mand for Klubhuset etc.
Det er vist, hvad det der er at sige om kritik.
På sidelinjen har jeg samtidigt kunne følge, at den brede aktive opbakning er faldet og faldet de sidste år.
Min erfaring fra mit 30-årige virke som formand, næstformand, kasserer, juniorleder etc. er, at lige så snart, der spirer nogle gode initiativer og kræfter i foreningen, skal de støttes og hjælpes frem. Sådan blev kanaludvalget, medeudvalget, småbådsudvalget og basen for vandløbsplejeudvalget skabt i OSF – de er alle kommet nede fra, hvor efter de er blevet tildelt støtte, frihed og økonomi. De er alle vokset med ansvaret og har haft vigtige epoker i OSF. Den erfaring vil jeg godt bringe videre til den kommende bestyrelse.
Håber at dette billede giver den anden side af historien.
Kort om eksklusion og skadelig virksomhed i OSF. Skadelig virksomhed er fx, hvis man sideløbende sit medlemskab etablere en alternativ forening og byder på OSF´s fiskevande. At man udviser initiativ, gør opmærksom på uretfærdighed og diskutere ledelsesform, som åbenlyst ikke virker, ligger meget langt her fra. Det er utroligt trist, at se en diskussion i en svær periode, så hurtigt bliver så primitiv og fordummende – til dem af jer, som udviser knæfald for det drama bestyrelsen her har skabt, kan jeg kun sige tag jer sammen og bak om, at OSF kommer godt videre i stedet.
Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at understrege, at Long Niels godt vil have sig frabedt, at blive omtalt som min væbner og omvendt. Ud over, at vi har delt opfattelsen af, at nu skulle vi kanøfles, agerer vi individuelt. Long Niels er handicappet af at være stærkt ordblind og kan ikke tage til genmæle her. Long Niels kan træffes på telefon 20936849 – tal med ham selv, hvis der er behov.
De bedste hilsner
Torben