Tissø

Fællesbådene på Tissø:

Lyst- og sportsfiskerforeningerne: Gørlev, Holbæk, Kalundborg, Korsør, Sorø og Odsherred har dannet foreningen ”DSF Fællesbådene”. Vi har i alt 3 fællesbåde.

Med visse af Tissøs lodsejere har vi truffet aftaler om fisketilladelse på aftalte områder. Der må kun benyttes vores både, og der må kun fiskes med stang fra båd. Der må ikke vades, sættes garn eller fiskes fra kyst.

Når du vil booke en båd, skal du først oprettes som bruger hos OSF’s koordinator Rene Drewes på mail rene.drewes@gmail.com, hvor du opgiver navn, adresse, medlemsnummer, mail og mobil nr.

OSF viderebringer oplysningerne til den forening, der administrerer bookningen, det er for tiden Holbæk og Omegnes Lystfiskerforening. Når registreringen er gået i orden – giv det et par dage til at virke – får du en mail med dit kontonavn og din adgangskode. Derefter kan du frit booke en båd på:

https://www.supersaas.dk/schedule/Stenholm/Tissø

Bådene ligger som de første efter vejbroen, der hvor Halleby Å løber ind i Tissø på NØ-siden. Indkørsel fra Søvejen til Tissø Roklub (stort skilt), hvor der er masser af P- pladser. Vores både er mærket nr. 1, 2 og 3.

Vi har ikke nogen fælles motor. Der ligger årer m.m. i en aflang årekasse, som står på pæle på bredden. På den lille kasse for enden er der en kode-hængelås, som du kan åbne med din kode. I den lille kasse er nøglen til årekassen. Åregafler er i båden.

Tissø

Tissø er en let sø at finde rundt på. Den har form som en dyb tallerken med skrænter hele vejen rundt, der mere eller mindre stejlt går fra 2 til ca. 10 meters dybde. I midten af søen er dybden op til 13,5 meter. Et stenrev – Aborreholm – 350 til 400 meter fra land, midt på den østlige side af søen, ligger ved normal vanddybde lige under overfladen, så når man sidder fast et godt stykke ude i søen ved man hvor man er – selv i tåge. Her er der taget mange fine aborrer i tidens løb, ikke mindst på skråningen ud mod søens midte.

Skrænterne hele vejen rundt, hvor fiskeri er tilladt, kan afsøges med woblere i forskellige dybder. Ikke sjældent har dette givet gode gedder. Hold øje med vejr og vind, søen er meget vindfølsom.

Regler

Alle brugere er pligtige til at gøre sig bekendt med gældende regler – før de
påbegynder fiskeriet.

Der må ikke anvendes andre både end Fællesbådene.

Fejl eller mangler på bådene skal meddeles til bådenes tilsynsførende eller til din forenings kontaktperson.

Ingen medlemmer må foretage ændringer eller reparationer på bådene – herunder montering af stangholdere og lign.

Der skal være én  redningsvest/svømmevest pr. person i båden, når man sejler ud på søen.

Al sejlads og fiskeri foregår på eget ansvar.

Tjek kortet før du tager ud – og fisk ikke i den forbudte zone.

Det er ikke tilladt at sejle eller fiske nærmere end 100 m fra bredden.

I perioden fra 15. april til 15. juli må der ikke sejles i en 300 m bred zone omkring fugle-øerne i Tissøs sydlige ende.

Motorsejlads skal være med støjsvag motor, dvs. ikke 2 takt, men 4 takt eller elmotor og max 5 knob.

Juniorer må kun benytte bådene sammen med en ansvarlig person over 18 år, og alle skal være iført redningsvest.

Bådene ligger som de første efter vejbroen, der hvor Halleby Å løber ind i Tissø på
NØ-siden.

Indkørsel fra Søvejen (219) til Tissø Roklub (stort skilt), hvor der er masser af P- pladser. 

Voresbåde er mærket nr. 1, 2 og 3.

Oversigt over Tissø: Tissø oversigt
Find Tissø på Google: Find på google map

Fiskeri

Tissø domineres af aborrer, men bestanden af gedder er også god, både hvad angår antal og størrelse. Karper, suder og ål findes.

Der er en lille bestand af sandart, som erhvervsfiskeren værner særligt om. Af hensyn til fiskeplejen i søen udsættes årligt geddeyngel, og, når det er muligt, udsættes også sandartyngel. Herudover udsættes hvert år havørred yngel i Halleby Å.

Erhvervsfiskeren beder om, at alle gedder over 8 kg og alle sandarter indtil videre bliver genudsat. Når sandartbestanden er på et fornuftigt niveau, vil fiskeriet kunne genoptages.