FriluftNordeasammen

OSF båden

Ny båd i OSF

OSF har fået en ny saltvandsbåd i samarbejde med Nordea-fonden og Friluftsrådet. Det er en Linder Arkip 460 alu-styrepultbåd med 30 hk motor inkl. powertrim og Garmin ekkolod+kortplotter. Der er tilhørende trailer til båden, så man kan tage den med til et andet slæbested.
Båden kan bookes fra den 1. april 2023 og frem længere nede på hjemmesiden.

Vigtig før du tager ud

Husk!

  1. Altid at checke vejret før du tager ud
  2. Har du en mobiltelefon på dig (der skal altid være en mobiltelefon ombord)
  3. Husk redningsveste
  4. Har du husket Sim kortet til Garmin plotteren?
  5. Når du fylder benzin på dunken må det kun være fra de dunke, der står i skuret (skur 36)
  6. Er du i tvivl om noget, så ring til opsynet (numrene i reglementet)

Retningslinier for brugen af OSF's båd

  1. Det er kun medlemmer af Odsherreds Sportsfiskerforening (OSF), der kan leje båden. Et medlem må gerne have folk ombord, der ikke er medlem. 
  2. OSF forbeholder sig nogle aktiviteter i løbet af året, hvor båden vil være reserveret til disse, og derfor ikke kan lejes. Aktiviteterne vil fremgå af aktivitetskalenderen på hjemmesiden. 
  3. Båden ligger på plads 126 ved bro nr. 1 i Nykøbing Havn. Båden kan også anvendes i andre havne i Odsherred Kommune via brug af klubbens bådtrailer. Følgende slæbesteder er indeholdt uden beregning i vores havneplads i Nykøbing Sj: Rørvig havn, Odden havn, og selvfølgelig Nykøbing havn.
    Pinkoden udleveres ved forespørgsel. For andre slæbesteder gælder de lokale retningslinier. Jollen må ikke anvendes til garnfiskeri.
  4. Benzintank og kasse med navigation samt udstyr til sejladsen i øvrigt afhentes i Nykøbing Havn
  5. Booking af tid for lån af jollen sker ved at gå ind på vores hjemmeside https://ny.o-s-f.dk/osf-baaden-2/. Her kan du booke båden direkte på kalenderen. Husk at bookingen først er gyldig, når vi har modtaget pengene for lejen (se punkt 10)
  6. Bruger af jollen skal have fået instruktion af klubben og have erfaring som sejler og have et basalt kendskab til almindelige søvejsregler. Klubben hjælper gerne ved at tage med på første tur, hvor man sammen kan øve sig og blive fortrolig med jollen. 
  7. Brugere af jollen skal bruge redningsveste (findes sammen med det øvrige udstyr), og i øvrigt holde sig orienteret om vind og vejrforhold forud for sejladsen. Det anbefales ligeledes at en person på land er orienteret om planlagt tur samt start og forventet afslutning på sejlturen. 
  8. Der SKAL medbringes mindst 1 funktionsdygtig mobiltelefon! 
  9. Brug og anvend jollen, som var det din egen, dvs. jollen afleveres pæn og rengjort efter brug.
  10. Booking og eventuel ombooking er først godkendt når den er betalt. Ved aflysning af sejlads på grund af dårligt vejr, sygdom eller anden årsag kand der ske ombooking til en anden dag. Skriv til kasserer@o-s-f.dk. Der kan ikke finde tilbagebetaling sted. Pengene går til den almindelige vedligeholdelse, f.eks. bundmaling, olie osv.
  11. Leje af jollen koster 200 Kr. pr. gang (formiddag, 7-14,  eller eftermiddag, 14-21, eller 300 Kr. for en hel dag). Beløbet skal betales samtidig med booking på MobilePay nr. 170508 mærket ”Leje af jolle + navn”.
  12. Fyldt benzintank forefindes i båden. Der må ikke bruges andet benzin end det der forefindes i tanken eller i skuret!, og der må ikke medbringes eget benzin. Når du skal påfylde benzin på tanken, må du kun bruge benzin fra de sorte dunke, der står i skur 36 i havnen. Der forfindes en hvid målekande, som du kan bruge til aflæsning af, hvor meget du fylder på tanken på båden. Bådens tank skal være fyldt ved aflevering af båden. Forbruget afregnes herefter til dagspris for Shell V Power via MobilePay nr. 170508, mærket dag + navn.
  13. Jollen er forsikret for egne skader og skader på andre både med mere. Vi har en selvrisiko på Kr. 2.000.-, en evt. skadevolder hæfter selv for selvrisikoens fulde beløb. OSF bestemmer om skaden skal anmeldes til forsikringen.
  14. Hvis der opstår skade på jolle eller ting, skal dette straks meddeles til opsynet. Opsynet kan nåes på 20 93 6849 eller 29 17 10 76 (Niels og Michael) 
  15. Jollen er godkendt til at sejle med max. 5 personer, men skal der fiskes, skal du regne med max. 3 personer. 
  16. Der er ikke påkrævet speedbådscertifikat for at sejle jollen, men det kan bestemt anbefales.

Se mere detaljerede udlejningsinformationer på dette kalenderlink