Klubture

Odsherreds Sportsfiskerforening afholder en række ture og arrangementer fortrinsvis for klubbens medlemmer. Der arrangeres årligt ca. 40 ture og arrangementer i OSF.

Vi fisker sammen lokalt på kysten i Onsdagsklubben, hvor vi mødes i klubhuset Nygade 16, 4550 Asnæs kl. 12. I OSF er der ligeledes tradition for at udforske vores lands smukke øer på vores Ø-hop ture. Destinationer kan fx være Bornholm, Omø og Ærø.

På havet fisker vi hvert år på det Gule Rev, på Færøerne og i Norge. Alle ture er pakkeløsninger, hvor du som deltager kan trække på fællesskabet, erfaringen og samskabelsen.

Der arrangeres ture til vores lokale ferske vande og bydes velkommen til instruktion og foredrag i klubhuset.

Følg med i aktivitetskalenderen og i OSF Facebookgruppen.