OSF klubmesterskab 2025

Nu for anden gang og tæt på at være en tradition afholdes det årlige OSF klubmesterskab. OSF har som sidste år lejet Brynshøj Put & Take for en hel dag.

Der er kun OSF medlemmer ved søen denne dag.

Konkurrencen:
Der udsættes til arrangementet 200 kg regnbueørreder i blandede størrelser.
Tungeste fisk vinder, ved lighed vinder den korteste.
Der trækkes lod om startpladsen.
Der fiskes generelt efter søens regler og der må fanges og hjemtages 6 ørreder.

Vi starter med morgenmad kl. 7:00 til de morgenfriske og fiskeriet starter kl. 08:00 og konkurrencen slutter kl. 12:00

Der kåres som traditionen byder både en klubmester i juniorrækken (u/18år) og i seniorrække til den efterfølgende frokost ved søen, hvor der bydes på grillede pølser og øl/vand.

Du er velkommen til at fiske resten af dagen, ligesom du er velkommen til at invitere børn, børnebørn og ægtefællen med til arrangementet – selvfølgelig mod betaling af deltagergebyr.

Pris: Senior 350,- og junior 300,-

Tilmelding og betaling senest søndag den 11.5.2024 via mobilepay 18067 mrk. KM25, navn, da vi skal bestille fisk til arrangementet.

Der er et minimum på 15 deltagere for afvikling af arrangementet.

Knæk og bræk.