Kære Sportsfisker
Vi har indstillet vores egen Claus Foss til Fritidsprisen 2023, og han er en af de tre nominerede til årets Fritidspris i Odsherred Kommune. Derfor håber vi på at se dig til uddelingen af prisen under OdsHædringen den 2. februar 2024 i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter.
Under uddelingen af priserne, vil der blive vist en lille video af hver af de nominerede kandidater, hvorefter vinderen vil blive kåret og bedt om at komme op på scenen og modtage sin pris.
Aftens program:
18.00 – Dørene åbner
18.00-19.00 – Mad og snak
19.00 – Velkomst v/ borgmester Karina Vincentz
Mangfoldighedsprisen
Iværksætterprisen
Årets Idrætspræstationer
Kulturprisen
Underholdning v/ Den Rytmiske Højskole
Handicappris
Årets Gazelle
Fødevareprisen
Ingrid Britta Christensens kunstnerlegat for unge
Fritidsprisen
Underholdning v/ Den Rytmiske Højskole
Grøn Pris
Odsherred Påskønner
Vækstprisen
Ungekulturprisen
21.30 – Afterparty – musik v/ Munch & Broderskabet
22.30 – Tak for i aften
Dørene åbner kl. 18, og selve OdsHædringen vil begynde kl. 19. Aftens konferencier er Odsherred Teaters leder, Leiv Arne Kjøllmoen, der vil føre publikum gennem aftenens priser og indslag. Efter prisceremonien er I også inviteret til afterparty, hvor vi alle fejrer Odsherreds ildsjæle med musik fra Munk og Broderskabet.
Alle kan deltage til OdsHædringen, så du er velkommen til at sende en mail med tilmelding til kasserer@o-s-f.dk, hvis du har lyst til at deltage til prisuddelingen.
Af hensyn til siddepladser bedes I tilmelde jer senest den 27. januar 2024 til ovnestående email. Det vil være muligt at tilkøbe mad, der kan nydes inden og under showet.
Du kan læse mere om de forskellige priser og om OdsHædring på oh.odsherred.dk
Under OdsHædring kåres også prisen Odsherred Påskønner. Det er den eneste pris, hvor man som borger kan stemme på en vinder, og vi opfordrer dig til at stemme. Du kan læse mere om dette på Odsherred Kommunes facebookside til januar.
De bedste hilsner
Bestyrelsen