Medlemstal

Når man som jeg modtager data og kan følge med i vores medlemstal løbende, kan jeg se en spirende udvikling.

Vi toppede vores medlemstal med 295 medlemmer den 7. april 2023 – et for OSF utroligt flot medlemstal og højeste medlemstal all time. Så kommer vi frem til den årlige kontingentindbetalingen og efterfølgende rykkerprocesure. Betaler man ikke sit kontingent inden for denne tidsramme fra februar til april – ja så slettes man og ryger populært sagt ud. Her i ligger der selvfølgelig bevidste udmeldinger men givet også “sjusk”.

En opfordring: LAD DIT KONTINGENT KØRE SOM EN FAST BETALING, OG ER DU EN AF DEM, DET ER SMUTTET FOR SÅ SKYND DIG AT BLIVE MELDT IND IGEN.

Den 25. april var vi så 261 medlemmer.

Her fra kan jeg se, at vi igen har fin medlemsvækst. I skrivende stund er vi 274 medlemmer. Der sker samtidigt noget meget spændende – De nye medlemmer er stor stil juniorer! Det har en primær forklaring: Claus Foss, Lammefjordskanalerne, junior-fredagsfiskeri, Henrik Andersen, Carsten Vang Pedersen og en OSF base at arbejde på.

Stærk indsats:-)

Velkommen til alle nye medlemmer af Odsherreds Sportsfiskerforening – OSF og på gensyn til dem, for hvem kontingentet er smuttet – spørg lige din fiskekammerat om hun/han skulle have glemt sin indbetaling.

Knæk og bræk

Torben