Pighvartur fra Odden

Søndag, den 16. april drager småbådsklubben i OSF på Pighvar tur.

Vi håber på og regner med at der vil være flere både, og dermed skippere, der vil tage med på turen, og ønsker du at deltage i turen, kan du henvende dig til turleder Niels Jensen på telefon 20 93 68 49. Han koordinerer, hvis der er flere, der gerne vil med. Der er på nuværende tidspunkt optaget på foreningens båd.

Vi regner med at vi sætter bådene i vandet fra Odden havn ved 6-tiden, og så tager vi den derfra. Kommer du med din egen båd, så meddel turlederen med hensyn til, om du kan have flere ombord. Vi følges ad derudaf. Eventuelle brændstofudgifter aftales med skipper.

Skulle vejret spille os et puds, tager vi den fra Nykøbing Sj.

I forbindelse med turen afholdes der en aften i klubhuset, hvor vi nørder med forfang og ser YouTube videoer, der kan gøre os lidt mere kloge på hvordan vi kan finde og fiske pighvar. Det sker tirsdag, den 28. marts fra kl. 19.00 på Nygade 16 i Asnæs.

Knæk og bræk

Småbådsudvalget