Skal havørreder komme fra opdræt eller fra naturlig reproduktion?

OSF’s Vandløbspleje-udvalg har i efterhånden mange år arbejdet med renovering af visse af Odsherreds små vandløb i samarbejde med kommunen og kommunens konsulent.

Det har været et ret hårdt slid, idet begroning flere gange om året er blevet fjernet med håndkraft i et mønster, der understøtter vandløbets naturlige sinuskurve. Gydegrus og skjulesten er også blevet udlagt med håndkraft, selv om vi er blevet bedre til at involvere maskinkraft. Men maskiner kan jo ikke komme frem alle steder.

I de sidste, opfølgende rapporter fra i vinter, ses det meget tydeligt, at arbejdet bærer frugt: Der blev på de bedste strækninger konstateret en meget fin fremgang i form af et betydeligt antal havørreder i størrelse ca. 6-10 cm. , og senere blev der optalt rigtig mange gydegravninger. Vi har en plan om at give de små ørreder nogle flere skjulesten. Vil du være med?

Venlig hilsen Sinnet (sinnet@privat.dk)