Hej alle
På mødet den 16. dec. fik vi færdiggjort en næsten fuldtallig opstilling, se vedlagte organisationsskema. Torben har indvilliget i at stille op som formand for en periode af max 2 år, men under forudsætning af at der kan gennemføres forskellige ændringer, bla. større selvstændighed og ansvar for udvalgene og en gradvis gennemførelse af et generationsskifte. Vi har i nogen tid ikke haft en formand til at holde sammen på trådene, men vi har set, hvor stor betydning det har haft, at Torben påtog sig en dermed lignende opgave. Antallet af medlemskaber er nu oppe på 247, hvilket er en stigning fra årsskiftet på 49 stk. Også på Facebook har vi haft stor fremgang, der er nu 720 medlemmer af “Venner og Medlemmer af OSF”.
Også Niels Long har udført et stort personligt arbejde for at få puslespillet til at gå op.
Vi anser arbejdet for at være et tilbud til medlemmerne! Hvis der er andre, som vil stille op til nogle af posterne, er de særdeles velkomne. Vi higer ikke efter magt, men vil tværtimod bare gerne sikre vores gode forenings fortsatte beståen – til forhåbentlig glæde for en masse medlemmer.
Torben vil snarest færdiggøre en revideret udgave af Årshjulet. Det vil indeholde de arbejdsopgaver, som vi lige nu forventer af de forskellige udvalg.
Venlig hilsen Sinnet