Opråb til medlemmer

Kære medlem

Da vi snart har generalforsamling vil bestyrelsen gerne på forhånd finde ud af, hvem af vores medlemmer, der kunne have lyst til at stille op til en eller flere poster i foreningen.

Vi har rigtig mange gode tilbud, men der skal jo være nogen til at arrangere dem og holde foreningen kørende. I det vedlagte Årshjul kan du se de opgaver, der skal udføres fordelt over et år.

De nye regler for valg siger, at poster til bestyrelsen er for to år og poster til udvalg er for 1 år. Man kan også blive tilknyttet et udvalg som “supporter”.

Vi mangler såvel en bestyrelsesformand, som en kasserer og en webmaster. Desuden er der flere ledige poster i udvalgene. Se her skema med poster.

Vi håber rigtig meget, at flere af vores medlemmer har lyst til at være med i arbejdet og i fællesskabet. Det er jo som regel ret hyggeligt at gøre nogle ting sammen.

Bestyrelsen