I mandags meddelte jeg bestyrelsen, og bestyrelses suppleanterne, at jeg pr. 22. juni trak mig som formand for Odsherreds Sportsfiskerforening, og dermed også fra bestyrelsen.
Min tid som bestyrelsesmedlem og formand har bragt mange glæder mig sig, samtidig med at jeg har stiftet nye og gode bekendtskaber med foreningsmedlemmer og samarbejdspartnere. Desværre må jeg også sige, at der er oplevelser jeg gerne havde været foruden.
Jeg har gjort mit “regnebræt op”, som man ind imellem skal gøre, og har desværre konstateret at glæderne ikke opvejer “bøvlet”, derfor vælger jeg at stoppe. Jeg ønsker ikke at være mere konkret omkring denne “opgørelse”, hvilket jeg håber I vil respektere.
Jeg vil sørge for at praktiske forhold og indgåede aftaler vil blive overdraget til bestyrelsen. Sluttelig vil jeg sige tak for samarbejdet til de medlemmer, bestyrelsesmedlemmer mv., som jeg har haft kontakt med, igennem min tid som bestyrelsesmedlem og formand.
Med venlig hilsen
Bjarne Andersen
Dette indlæg har 1 kommentar
Tak for fin arbejdsindsats med Makrel Festival og andre store opgaver. Held og lykke fremover.
Der er lukket for kommentarer.