Ørred-dag 2020, 21. maj

I år faldt ørred-dagen på årets hidtil varmeste dag, og 26 deltagere stod klar til start.
Et stille startskud lød kl. 00.00, hvor alle deltagerne måtte påbegynde deres jagt på præmiefisken. Det kan være en fordel at være tidligt ude, dels for at få et godt spot, men chancerne for at fange ørred er størst i morgenstunden. Rundt omkring på Odsherreds kyststrækninger, var der stor aktivitet med stænger, blink og flue i løbet af dagen. Det var bekræftende at se den store aktivitet for vores sport, og sikke heldige vi er at have så meget kyst at fiske på hos os. Overraskende, var den samlede fangst noget sløj i år – kan der næsten være for godt vejr til at fiske i?! Kampen blev fløjtet af kl. 15.00, hvor man skulle have indsendt sin fangstrapport.

Prisen for største, men også eneste ørred i konkurrencen gik til Emil Juel Kraft, med en fisk på 990 g. Stort tillykke!

 

Kim Poulsens største hornfisk fanget på Ørred-dagen.

Udover ørred, kunne man også hente præmier ind på størst fangede hornfisk. Hornfisk er særligt i sæson i maj og frem, og man kan mange steder i vores kommune se, hvordan hornfiskene leger rundt i vandet og napper og leger med blink/agn.

Prisen for største hornfisk gik til Kim Poulsen, med en fisk på 480 g. Stort tillykke. I alt blev der fanget 50 antal hornfisk i konkurrencen. På andenpladsen kom Jesper Jacobsen med en fisk på 414 g.

Bedste Junior blev Stephan Kristianson med en hornfisk på 263 g.

Konkurrencen er i år sponsoreret af: Outdoor i Asnæscenteret, Rema1000 Fårevejle, Uno-X tank i Fårevejle.

 

 

 

Taget Covid-19 situationen i betragtning er vi i Odsherreds Sportsfiskeforening glade for, at vi kan afvikle vores aktiviteter for medlemmerne og måske kommende medlemmer.
Indvejningen foregik online, således at man skulle indsende billeder af fisken, angivet med vægt og længde i renset tilstand. Vi savner det sociale samvær efter vores aktiviteter, som normalvis foregår med pølser og brød, og deling af sjove fangstrapporter gennem tiden, men det har vi til gode.  Vi ses til næste ørreddag d. 11. Oktober 2020 – tilmelding annonceres på vores hjemmeside.