Odsherreds Ørreddag
30. maj fra Kl. 00:01 – 14:45
Pris 75,00 kr.
Der må fiskes overalt ved Odsherreds kyster fra daggry. Konkurrencen slutter kl.14.45; fisk landet herefter kan ikke indvejes.
Indvejningen foregår ved klubhuset i Asnæs og starter kl. 14.30. Fisk indvejes indtil kl. 15.00. Fisken skal indleveres i renset tilstand.
Du skal kunne fremvise fisketegn såvel som gyldig kvittering for gebyr. Gebyret er kr. 75.- og kan indbetales hos ”Outdoor” i Asnæs, eller hos Pro-Outdoor i Holbæk, eller overføres direkte til foreningens bank konto: 0537-0000795348, eller MobilePay tlf. 18067. Bemærk kun en deltager pr. betaling og med navns nævnelse i kontotekst.
Husk at begge steder hvor man kan købe billetter, Outdoor center Asnæs, samt Pro-Outdoor i Holbæk, har masser af fiskegrej, samt tilbehør til fiskeri, og vil gerne hjælpe dig med råd og vejledning.
Der er to præmieklasser, hvor der er præmier for over 10.000 kr. en for hornfisk og én for andre arter. I sidstnævnte går laksefisk forud for andre fisk. Der kan kun indvejes én fisk pr deltager. Præmie liste følger senere, men det er endnu engang lykkes os at få rigtig fine præmier.
Til alle dem der møder op, og har betalt for deltagelse og ikke har modtaget præmie for indvejet fisk, er der lodtrækning om en præmie til en værdi af ca. 2000,00 kr.
Ved ens vægt af to fisk af samme art, vil den korteste blive bedst placeret. Fisk der indleveres til indvejning skal være kroget foran gællerne.
For yderligere info, kontakt Jan Olsen tlf. 20 40 55 14