Generalforsamlingen 2019

Jeg læste lige Anders Browns indlæg om gårsdagens generalforsamling. Desværre er vores blog ikke indrettet, så man kan kommentere et indlæg – der er kun en vej, og det er skrive et nyt.

 

Jeg respekterer Anders, at du ene mand på generalforsamlingen stemmer mod valget af Bjarne som formand – det er du helt i din ret til.

 

Men jeg hverken deler din tilgang eller forstår din modstand. Jeg oplever, at du med dit indlæg skaber et helt urimeligt negativt og konspiratorisk billede for alle dem, der kun læser om generalforsamlingen. Generalforsamlingen var meget velgennemført – den var saglig, sober, hyggelig og velrepræsenteret med over 30 deltagere.

 

Der var gode kræfter, der genopstillede til deres tillidshverv og skabte den kontinuitet, man som forening er så afhængig af. Der kom supplerende nye kræfter til i både bestyrelse og udvalg. Bestyrelse og formand har på bare et år evnet at bryde den negative spiral, foreningen var kommet ind i den forgangne periode, hvor antallet af arbejdende kræfter faldt år for år, hvor opgaver og beslutninger centraliserede sig til en eller meget få personer.

 

Bestyrelsen har samtidig evnet at konstituere sig i processen og ikke mindst lagt rigtigt meget arbejde i at tage over fra – ingen ting. OSF skylder stor tak til Jonas, Niels-Erik, Bjarne, Lars og Niels og de gode kræfter, der har slidt i det sammen med jer. I har med mod og engagement lagt fundamentet til et rigtigt godt OSF år 2019 – om det lige frem når rørende højder, skal jeg ikke dømme på:-)

 

Dbh

Torben