Resumé af samling onsdag den 24/10 i klubuset – Makrelfestival – DM i makrelfiskeri

 

 

 

 

43706289_541375772972896_2632479137545060352_n 44699271_259783634726247_5992358583495294976_n 44740909_318564138970217_7007552083331121152_n 44753631_298401127647203_8301741831171866624_n 44815463_247546312602882_63875891792445440_n

 

Ca. 20 deltagere var meget positivt mødt frem for at deltage med sparring og engagement til OSF´s Makrelfestival -DM i makrelfiskeri 2019.

Makrelfestival afholdes i uge 33 fra den 16-18. august 2019.

Fra sponsorsiden deltog Søren Vesth, Garmin og Dorthe, Mathilde og Christian Fra Outdoorcentret Asnæs.

Efter en meget fin forplejning indledte Søren fra Garmin aftenen med et indlæg om, hvordan man som sponsor og erfaren konkurrencedeltager ser en konkurrence som DM i Makrelfiskeri. Søren lagde meget vægt på det lokale engagement i konkurrencen, som han til fulde følte sig bekræftet i med det flotte fremmøde i OSF. Søren vurderede, at det at skabe en hyggelig og hjælpsom atmosfære er meget vigtigt – faktisk vigtigere end præmierne, som ellers betragtes som trækplasteret. Fokus skulle også være på at have styr på regler og mindstemål og ikke mindst sikkerhed til søs – her under et briksystem, som sikrede overblik over, at alle både er i havn. En god mediedækning er i fælles interesse gerne bestående af både lokale medier, TV og sociale medier. Søren anbefalede allerede nu at lægge en plan for markedsføringen.

Bestyrelsen varslede, at nedsætte et Makrelfestival udvalg, som skal varetage ledelsen af arrangementet. Udvalget kan måske også varetage småbådsinteresserne i foreningen. Udvalget nedsættes snarest, så arbejdet kan komme igang og formaliseres på næste generalforsamling.

På mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe på 15 personer, som komittede sig til at bidrage med stort som småt til Makrelfestival.

Formanden hører meget gerne fra dig, hvis du også kunne tænke dig at være med i udvalg eller arbejdsgruppe – der er absolut plads til flere, så du opfordres til at være med.

Dbh

Torben