Flot arbejde ny bestyrelse

Jeg vil godt være den første til at rose den nye bestyrelse.

Min oplevelse er, at I utroligt flot har fået samlet op på en helt urimelig kaotisk situation, som OSF pludselig blev bragt i. I har taget ansvar og har allerede nu lagt masser at timers frivilligt arbejde i vores forening.

Jeg håber, at I Jonas, Niels-Erik, Bjarne, Lars og Michael har mod på at fortsætte. Sammen har I vist flot kompetence. Og dejligt med den opbakning, I allerede har fået. Jeg er til gengæld rigtig ked af, at I har skullet starte jeres porsitive virke med al den unødvendige modstand.

Jeg har modsat, hvad man måske skulle tro, ikke den store holdning til eksklusionen af Bjarke. Bjarke har selv proklameret sin udmelding af OSF, i musketerånd med 2-3 andre medlemmer – og fuld blæs på dramatrompeten. Så det virker lidt underligt, at han nu gør sit medlemskab til et tema igen-igen. Jeg læser, at I ligger til grund, at at I har oplevet væsentligt illoyalitet mod foreningens aktiver i dette tilfælde Makrelfestivallen, som har været forsøgt trukket ud af OSF og videre over i anden forening. Hvis det er tilfældet, er det illoyalt.

Jeg kan godt blive ærgerllig over et indlæg som dit Anders Brown eller rettere dine indlæg. Hvornår har du udvist indsigt til at kunne tillade dig at dømme på, hvem der alternativt skulle ekskluderes? og hvad berettiger dig til på den måde at blande ting sammen, som intet har med hinanden at gøre. Jeg vil opfordre dig til at kontakte bestyrelsen og bede dem uddybe deres beslutning, det står et hvert medlem frit, at kontakte formand eller bestyrelse for uddybning af bestyrelsens beslutninger.

Jeg oplever positivt, at fisketurene er rigtigt godt på vej til at komme på banen igen, at der tilbydes mad på kysten på Stevns turen, at Sveriges turen er programsat osv. – det er fedt. Jeg oplever også, at I som ny bestyrelse har som klart mål, at opgaver og dermed indflydelse skal bredes ud i foreningen igen, og at bestyrelsen ikke skal mikrostyre alle beslutninger men lægge rammer, det er helt rigtigt i en forening, hvor det drejer sig om at at have det sjovt og dele et fælleskab. En lille opfordring: Det er en fordel, hvis der til generalforsamlingen er samlet op på valg til udvalgene, det er næppe alle pladser, der skal vælges på ny.

Med et lille fremstød om Bornholmerturen i påsken vil jeg ønske alt muligt held og lykke med arbejdet i bestyrelse og udvalg – godt arbejde.

Dbh.

Torben