Ørreddag

Hvert år afholder OSF Ørreddag. Alle kan deltage, blot der er løst fisketegn og betalt deltagergebyr på 75kr pr deltager, i Outdoorcentret i Asnæs, i Pro Outdoors i Holbæk eller direkte til foreningen. HUSK at skrive alle deltagernavne på indbetalingen, ellers deltager de ikke i konkurrencen.

Fisk

Laksefisk (havørred, laks og regnbueørred) går forud for andre arter. Ved ens vægt af to fisk af samme art vil den korteste blive bedst placeret.

Ved fangst af andre arter end laksefisk vil den tungeste fisk opnå bedste placering. Ved fladfisk må evt. rognsæk blive siddende.

Indvejning

Fisk som bliver indleveret efter kl. 15.00, deltager ikke i konkurrencen.

Der må indvejes en fisk pr. deltager, og fisken skal være renset ved indvejningen (bugindholdet fjernet – gæller, finner og hale skal blive på).

Fisken skal være kroget foran gællerne og være fiskestang-fanget. Ved indvejningen skal fisken overholde mindstemålet.

Hvor og hvornår

Der må vadefiskes fra kommunens kystgrænser gældende fra midt på Audebo dæmningen i øst til kommunens kystgrænse på Strandvejen ved Havnsø i vest.

Konkurrencen starter fra kl. 00.01, og slutter kl. 15.00, i klubhuset på Nygade 16 i Asnæs. 

Se aktivitetskalender for dato.