Makrelfestival 2021

Hej alle,

Makrelfestivalen har brug for din hjælp

Vi er klar til at starte billetsalget senere på måneden, og derfor skal vi til at forberede og senere afvikle alt det praktiske omkring Makrelfestival og DM i Makrel 2021, som i år finder sted på Odden havn fra den 20. til den 22. August.

I den forbindelse søger vi frivillige der vil deltage i de mange praktiske gøremål, der vil være omkring denne fantastiske begivenhed.

Vi har flere steder, der skal bemandes med dygtige folk som dig, f.eks. informationsboder, udsalgsboder, indvejningsbod og meget mere.

Hvis du brænder for at få afviklet dette års Makrelfestival og DM i Makrel praktisk, og gøre det til en uforglemmelig oplevelse for deltagerne, så tøv ikke og kontakt os på makrelfestival@o-s-f.dk så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Vi er sikre på at kunne finde en god opgave til dig.

Se i øvrigt vores hjemmeside: http://makrelfestival.dk/

Hvad kan vi tilbyde? Foruden en uforglemmelig oplevelse i forbindelse med at gennemføre festivalen sammen med ligesindede frivillige og ledere i Team Makrelfestival, så sørger vi for forplejning og nødvendige Polo shirts til ”Crew” under afholdelsen af festivalen, og en Makrelfestival T shirt til alle, når jobbet er vel overstået.

De bedste hilsner fra makrelfestivaludvalget i Odsherred Sportsfiskerforening